ZONETERAPI OG STRESS

Er du stresset?

Alle kender til stress i perioder, men hvis det går ud over din hverdag og livskvalitet kan det være invaliderende i lange perioder.

Det kan være svært selv at vurderer om man er stresset, da symptomerne kan komme snigende, og det er ofte ens omgivelser der ser faresignalerne før én selv.

Stress er et af det mest almindeligt anvendte ord i dag, men stress er ikke nyt for den menneskelige tilstand. Det har altid været tilstede, men nu forekommer det mere hyppigt, da trykket og kravene i det 21. århundrede har sin pris.

DEFINITION PÅ STRESS

Stress defineres som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever.

Kortvarig stress er en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Længerevarende stress udgør en trussel mod helbredet. Man kan blive stresset på arbejdspladsen i perioder, hvor man må løbe ekstraordinært hurtigt på grund af mange sygemeldinger blandt personalet. Man kan også blive stresset, hvis der er omvæltninger i privatlivet, fx i forbindelse med flytning eller aktuelle konflikter i parforholdet eller med børnene og derfor ved vi, at stress kan være ødelæggende for vores livskvalitet.

Det kan være svært, selv at vurderer om man er stresset, da mange af symptomerne kommer snigende, men har du nogen af nedenstående symptomer, så vil jeg anbefale en zoneterapi behandling.

FYSISKE OG PSYKISKE SIGNALER PÅ STRESS

  • Manglende overskud og overblik
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
  • Appetitløshed
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Rysten på hænderne
  • Nedsat lyst til sex
  • Træthed og søvnproblemer
  • Hukommelsesbesvær
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
  • Depression
  • Søvnproblemer

Zoneterapi er yderst effektiv mod stress og kan skabe ro og balance i kroppen

Behandlingen er også med til at frigøre spændinger og fastlåstheder.