OLIER HOS VOSS ZONETERAPI
doTERRA – Essentielle olier
“Der er en olie til alt
– Støt dine følelser med essentielle olier”
Essentielle olier, er koncentrerede essenser udvundet fra blomster, frugt, frø, blade, rødder eller bark af planter. Der er mere end 400 essentielle olier. Nogle bruges i parfume eller kosmetik, men essentielle olier bruges også i alternativ behandling, hvor olierne bruges ud fra et holistisk syn, hvor olierne balancerer, harmoniserer og fremmer den generelle følelse af velvære for både krop og psyke.
Nogle af de mest populære olier er lavendel, rosmarin, eukalyptus, kamille, merian, jasmin, pebermynte, citron, ylang ylang og geranium.
Aromaterapeuter mener, at essentielle olier kan øge velvære og lindre stress.
Teorien bag aromaterapi er, at hver eneste essentielle olie har sine egne unikke egenskaber, der kan give sundhedsmæssige fordele. F.eks er det almindelig kendt, at lavendel kan hjælpe med søvnproblemer og give ro.
Aromaterapi virker på flere forskellige måder. En måde er, at du optager de essentielle olier gennem huden og en anden måde er gennem næsen ved brug af din lugtesans.
Essentielle olier kan anvendes til at stimulere det limbiske system. Det limbiske system er den del af hjernen, hvor lugtesansen findes. Når du bruger lugtesansen stimuleres følelser og forskellige kropsfunktioner. Derfor mener aromaterapeuter og holistiske behandlere at essentielle olier kan anvendes til at påvirke fysisk og psykisk trivsel.
Det limbiske system er en slags hukommelsesbank, hvor vores følelser af glæde, frygt, sorg, vrede m.m. lagres. Påvirkes du af en duft, kan det fremkalde en bestemt følelse. Dufte af mad, parfume og planter frigiver alle molekyler, der stimulerer din lugtesans. Her sendes der besked til hjernen, der fortolker lugten, som herefter skaber en reaktion i din krop – følelsesmæssigt og fysisk.
Nogle essentielle olier menes at have en anti-inflammatorisk virkning, som kan hjælpe med gigt og muskelsmerter. Andre menes at have egenskaber, der virker let mod smerter. Men mange af disse påstande er ikke blevet testet gennem forskning. Hvis du har sundhedsspørgsmål er det vigtigt at du går til lægen og tager lægeordineret medicin.