zoneterapi mod forkølelser
Få det bedre med zoneterapi mod forkølelser
Når dagene bliver kortere og vejret koldt og fugtigt eller foråret titter frem og det stadig er koldt og fugtigt i vejret, starter snotnæsernes tid. Mange børn oplever at blive forkølet, når der sker et skift i vejret, hvad enten det er efteråret eller foråret, der står for døren. Selvom det er de færreste, der kan gå igennem et skift i vejret uden at blive forkølet, er det muligt at forebygge forkølelser hos børn.
I den forbindelse er zoneterapi et meget velegnet behandling til at mindske risikoen for børneforkølelse. Zoneterapi styrker kroppens naturlige immunforsvar og har en afstressende effekt. Zoneterapi hjælper kroppen til at geare ned og øger følelsen af ro og balance.
Hvis du ønsker, at dine børn står bedre rustet mod forkølelser, kan det være en god ide at begynde på forebyggende zoneterapi, allerede i det tidlige efterår eller lige inden foråret kommer.
Behandling af langvarige forkølelser
Mange børnefamilier oplever efterår og vinter som en lang række af forkølelser med mange sygedage til følge. Det kan være meget svært at slippe af med de løbende næser, fordi børnenes immunforsvar aldrig får fred.
Som zoneterapeut har jeg god erfaring med behandling af langvarige forkølelser hos børn, da behandlingen altid tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Når forkølelser behandles med zoneterapi, får immunforsvaret ro til at komme sig og kroppens evne til at bekæmpe sygdommen øges.
Derudover behandler jeg også babyer og børn med hvæsende vejrtrækning på grund af luftvejsinfektioner – både de almindelige forkølelser og ved astmatisk bronkitis. Hvis forkølelsen sætter sig til bihulebetændelse, så tilbyder jeg også zoneterapi.